Lidt om Morten
Han overfører sit udtryk rundt om den keramiske form, i en bevægelse, som når hele vejen rundt, der nænsomt og afstemt, får de abstrakte former til at flyde sammen.
Naturen har den farve …
Kunst begynder altid et sted – i sindet eller i naturen, eller måske begge steder. Kunst er i den udstrækning en tolkning. Så at sige kunstnerens subjektive bud på, hvordan virkeligheden ser ud, set med hans øjne. Og de fleste kunstnere ved meget vel, at deres værker altid definerer en egen form for virkelighed. Den berømte surrealist Magritte skrev på et billede af en pibe: Dette er ikke en pibe. – Nej, nemlig. Det var et maleri. En forestilling om en pibe.
Inspiration
At naturen er et indlysende motiv – eller inspiration om man vil – er tydeligt for betragtere af maleren Morten Abild Christensens billeder. Hans billeder er på flere måder en forestilling om naturen. Måske en spejling. Måske en tolkning. Måske en slags kommentar. Helt sikkert resultatet af en indlevelse. Og helt bestemt en udforskning af naturens komponenter. Alene stofligheden gør det. Og derved bevæger hans billeder sig ind i et abstrakt formsprog, der så at sige får liv af farverne og farvernes indbyrdes drama.
Det er netop farvens drama, som kunstneren så tydeligt tager livtag med. Hos Morten Abild er farverne flydende og faste på samme tid. De er bevægelige og de er rytmiske. De danser hidsigt henover lærredet og de giver hinanden karakter og liv. Farvens kontraster slår igennem hans billeder som en puls, som en særlig vibrerende energi.
Min Mission
På den måde bliver hans billeder insisterende i deres intensitet. Også fordi kunstneren ikke plasker lærredet til med alle mulige tilfældige farver. I Morten Abilds univers er farverne en slags musik, hvor tonerne skal passe sammen, som i harmonier, men også i dramatiske sammenstød og stærke udvekslinger. For mange hidsige farver kan dræbe et godt billede, og derfor er farvens moderation vigtig. I nuancen ligger vigtige sansninger gemt.
Et billede, hvor farverne blot klæder hinanden er et dødt billede, og sådan er det aldrig hos Morten Abild Christensen. Her sker noget. Her fortælles og berettes, med saft og kraft. Her går det voldsomt for sig – eller mere stille, når dét skal være sådan.
Leg og alvor
Kunstneren, der er autodidakt, har tydeligvis slidt sig til sine billeder. De er blevet til gennem overvejelser og utallige forsøg. Processen har været vigtig, for ethvert godt billede er en krydsning mellem det spontane og det gennemtænkte. Leg og alvor er to sider af samme sag for enhver kunstner.
Naturligvis har Morten Abild Christensen også været inden om andre udtryksformer – fra skulptur til keramik. Hver gang med prægnante resultater. For enhver seriøs kunstner er den slags eksperimenter en livgivende nødvendighed.